Graviditet og fødsel med hypnose.
I slutningen af 2007 fødte jeg mit andet barn. Til forskel fra min første fødsel, oplevede jeg at få den fødsel, jeg havde drømt om. Hypnosen hjalp mig til at opnå dette.

Dette er min historie:  
 
I september 2004 fødte jeg mit første barn. Hans fødsel var vanskelig og hård dels fordi hans hoved stod forkert, dels fordi jeg havde meget store forventninger til mig selv. Jeg ville være en 'super-ur-kvinde', der ville smutte ham som en mandel. Jeg tænkte, at det med at føde handlede om at 'tage sig sammen' og være 'sej'. 

Jordemoderen foreslog tidligt i forløbet, at jeg skulle have en epiduralblokade, men jeg ville ikke være 'en kylling'. Først flere timer senere – alt for sent, set i bakspejlet, gik jeg med til dette. Derved nåede jeg at komme så langt ud i smerterne, at jeg havde dødsangst og var fuldstændig ude af den. 
 
Da jeg i 2007 var knap 30 uger henne i graviditeten med min anden søn, spurgte min jordemoder mig, hvordan jeg havde det med at jeg skulle føde igen. Jeg begyndte, til min og min mands store overraskelse, at græde, og var til at begynde med, meget i forsvars position. Jeg var vred og mistroisk og bange for ikke at 'blive troet på' når jeg fortalte, at det havde været slemt sidste gang. Det gik op for mig, at jeg var meget bange for den forestående fødsel. Jeg gik lidt i panik ved tanken om veer og fødsel, og jeg havde meget brug for, at jordemoderen forsikrede mig om, at jeg kunne få al den smertedækning jeg ville have og at det var helt ok. 

Jeg kan huske, min mand kiggede på mig og undrende spurgte, om jeg da ikke var kommet over den fødsel endnu, det havde han haft opfattelsen af… jeg troede egentlig også selv jeg var 'kommet over det', lige indtil det for alvor gik op for mig, at jeg skulle 'til det igen'. 
 
Det var så heldigt, at min jordemoder var Inge Christiansen og hun tilbød mig et hypnose-forløb, med henblik på at arbejde med min fødselsangst.  

Jeg havde aldrig prøvet at blive hypnotiseret og forbandt det lidt med noget 'når-jeg-knipser-er-du-en-høne' agtigt noget. Men Inge forsikrede mig om, at jeg på intet tidspunkt ville være 'væk' og jeg hele tiden selv kunne vælge at bryde ud af det. Så jeg valgte at prøve det. Det skulle vise sig at være en af de bedste beslutninger jeg har taget i mit liv. 
 
 
Jeg nåede at blive hypnotiseret 3 gange inden fødslen. Den første gang var en meget 'let' hypnose. De følgende gange var noget dybere. 

Jeg kan overordnet beskrive det som utrolig behageligt og afslappende. Jeg skulle vænne mig til at være bevidst og klar i hovedet under hele hypnosen. Jeg skulle også vænne mig til at acceptere de tanker og billeder som kom til mig, og til bare at slappe af og 'nyde turen'. 

Efter hver hypnose havde jeg det rigtig godt, var meget afslappet, og havde samme følelse som når man vågner efter at have drømt en rigtig god og intens drøm. 

I praksis fik jeg sat nogle ting på plads. Fik 'gennemtænkt' forskellige scenarier i forbindelse med min forestående fødsel. Jeg fik nogle værktøjer, som hjælp til at håndtere veerne. Jeg arbejdede også meget med min nederlagsfølelse, og med min følelse af, at også dette fødselsforløb handlede om hvorvidt jeg var 'sej' eller ej…

Inge optog hypnose-sessionerne og jeg fik dem med hjem på en cd hver gang. På den måde kunne jeg, når jeg havde tid og ro til det, lægge mig og 'tage en tur mere'. Det var dels super skønt og behageligt, men også en rigtig fedt at kunne øve sig yderligere i teknikken selv og selv at kunne gøre noget konkret for at forberede sig til den fødslen der nu var lige om hjørnet. 

Alt i alt medførte det, at jeg kunne bruge det sidste af graviditeten til at glæde mig, i stedet for at gå og være bange for at føde.  
 
 
Jeg følte mig i hele forløbet fuldstændig tryg og i utrolig gode og kompetente hænder. Det faktum, at Inge er jordemoder gør, at hypnosen går fra at være en behagelig og interessant oplevelse, til at blive noget virkeligt vedkommende som jeg i den grad kunne bruge til noget i praksis. Både i forhold til min angst i graviditeten (som forsvandt), og under selve fødslen.  
 
Det faldt sådan ud at jeg gik i fødsel, mens Inge havde vagt, så jeg kom faktisk til at føde med hende. Det var en meget, meget god oplevelse og det lyder næsten for godt til at være sandt, men smerterne forsvandt næsten, da jeg slappede af som jeg havde lært, og når jeg brugte de mentale billeder jeg havde lært. Jeg gik i en halvvejs trancetilstand, fordi det passede mig bedst. Jeg kunne bedst slappe af når jeg gik lidt ind i mig selv.

Jeg kan huske, at jeg havde meget kraftige veer da vi kom ind på fødestuen. Med Inges hjælp begyndte jeg at bruge de afslapningsteknikker jeg havde lært, og som før nævnt forsvandt smerterne nærmest. Det var så sjovt, for jeg kan huske at min mand spurgte Inge om jeg sov, fordi jeg pludselig lå helt afslappet med lukkede øjne. Men det gjorde jeg bestemt ikke. Jeg var helt klar og bevidst og stor-smilede indvendigt over hans spørgsmål, glad over at kunne vise ham og mig selv det ’det virker det her!’. Kontrasten var bare så stor. Hans kone der før havde brug for at ’hænge’ og pustede og stønnede lå nu helt afslappet og trak vejret. De sidste centimeter gjorde ondt, men jeg havde overskud til at klare det fordi hele den første del af fødslen havde været meget lidt smertefuld. 

Min søn er nu 6½ mdr. og jeg tænker tilbage på fødslen og hele forløbet med en utrolig stor glæde og stolthed. Jeg føler, at jeg fik alt det jeg ønskede mig, og jeg er meget, meget glad for at have oplevet en anden måde at føde på end med min første søn. 
 
 
Jeg bruger stadig hypnosen – eller 'halv-trancen' til noget i min dagligdag. Jeg løber ret meget og når det er så hårdt at jeg næææsten ikke kan mere, går jeg i den halv-trance tilstand jeg lærte og så kan jeg!  

Sidsel, nu mor til 2 drenge J