|
|

|
Fødselsangst.
For nogle kvinder er graviditeten en tid, hvor de med forventningens glæde ser frem til fødslen.
For andre er graviditeten præget af smerter, af angst for det ukendte, eller angst for gentagelse af en tidligere, ubehagelig fødsel.
Hører du til de sidstnævnte, kan du vælge at acceptere din skæbne, eller du kan vælge at arbejde hen imod det du ønsker.
Uanset om du har født tidligere, om du kender kvinder, som har haft svære fødsler, eller om din angst udspringer af ren fantasi, kan jeg gennem hypnose hjælpe dig til at mærke, at der findes håb forude.
Når du mærker, hvad dine muligheder er, kan du nemmere mærke, hvad du egentlig ønsker.
Dette vil give dig mulighed for at turde tro på, at din forestående fødsel kan blive en god oplevelse.
Når du i tiden frem til fødslen mærker hvad du kan få, og hvad du har lyst til, kan du leve i lyset af forventningens glæde, i stedet for i frygtens skygge.
Det er meget forskelligt, hvad kvinder oplever som en god fødsel. Det som er vigtigt, er hvad du regner med, vil være en god fødsel for dig! Du måler måske den gode fødsel ud fra evnen til at bevare kontrol under fødslen; at kunne takle kontroltab under en fødsel, at have behov for eller ikke at have behov for smertelindring, eller som muligheden for at få et planlagt kejsersnit. |
Har du fødselsangst, vil jeg anbefale dig en eller flere af nedenstående muligheder:
1) et kursus i Fødselshypnose/HypnoBirthing®; du får bl.a. grundig, konkret viden om hvad der sker i din krop under fødslen, du får arbejdet med dine forventninger til fødslen, får bearbejdet det som din angst bunder i, bevidst såvel som ubevidst, og du og din partner får forskellige redskaber som I sammen kan bruge både i graviditeten såvel som under fødslen. For yderligere information, se siden om HypnoBirthing®.
2) Individuelle hypnosesessioner, hvor du bl.a. gennem bearbejdelse af din angst, viden om hvad der sker i din krop under fødslen, samt bevidstgørelse om hvad du og din partninger kan gøre for at lette fødslen, arbejder hen imod dén fødsel som du gerne vil have, i stedet for dén du frygter.
3) NLP- og Hypnoterapi, hvor vi ser på hvad din angst bunder i, og fjerner den.
|